Tips til at spare penge på rejsen

Riga

Tips til at spare penge på rejsen

Gode tips og tricks er kærkomne til os der ønsker at rejse mere. Og her deler Anja fra Vendelia.dk, ud af sine erfaringer med netop at spare penge på rejsen

Jeg begyndte at rejse på et initiativ og for egen regning, mens jeg var studerende, så der var ikke de store opsparinger at gøre godt med. Jeg var derfor nødt til at finde måder at gøre det at rejse lidt billigere. Det er fifs, jeg stadig benytter mig af i dag, for det betyder bare, at jeg kan komme oftere afsted!

CliftonHill

Prissammenligning og bestemmelse af rejsetidspunkt

Det første, jeg gør, er at finde ud af, om jeg har et bestemt tidspunkt at rejse på. Hvis mit ferietidspunkt ikke er fastlagt, kan jeg hive min liste frem over steder, jeg gerne vil besøge. Så går jeg igang med at besøge diverse flyselskabers lavpriskalendre og prissammenligningssteder, så jeg undersøge, hvornår det er billigst at rejse til min udvalgte destination. Det har bl.a. ført til mange ferier i april og maj.

Det er selvfølgelig ikke altid muligt at have så stor valgfrihed. Hvis min ferie er fastlagt til f.eks. uge 42, er det ikke sikkert, jeg kan få det til at gå op med min liste, for der er priserne altid en tand højere. I stedet må jeg være fleksibel med, hvor jeg tager hen. Jeg kigger igen både på flyselskabernes lavpriskalender og prissammenligningsstederne for at finde noget, der passer med mit budget. Det er absolut en sjov måde at planlægge rejser på. Sådan er jeg f.eks. havnet i Warszawa, Bristol og Riga. Steder jeg kun kan anbefale!

Riga

Bonusklubber

Andre måder at spare på er at melde sig ind i flyselskabernes bonusklubber. Jeg flyver selv ofte med Norwegian og SAS, så jeg er med i Norwegian Reward og SAS Eurobonus. Et ekstra plus ved SAS Eurobonus er, at man kan tjene point ved andre flyselskaber, der er med i Star Alliance, så man er ikke bundet til flyve med SAS. Derudover får du gode tilbud på billeje og hoteller ved de fleste bonusklubber.

Ved hoteller kan du også melde dig ind i kundeklubber, hvis du har en hotelkæde, du foretrækker. Jeg har selv meldt mig ind ved Hotels.com Welcome Reward, hvor jeg får en gratis overnatning ved hver tiende besøg.

Der er selvfølgelig et stykke vej til en gratis rejse ved disse bonusklubber, men din næste rejse kan ihvertfald blive billigere!

Share This Post