Rejseguide til London – for fodboldturister

london_city

Rejseguide til London – for fodboldturister

London er (måske) den mest populære storby i verden – altså når det gælder fodboldturister. Byen har flere klubber og kampe hver weekend end nogen anden storby. Her får du en quickguide til fodboldbyen London.

london_city

Hvilke klubber?

Alene i de to bedste fodboldligaer i England, finder man 10 klubber fra London og som prikken over i’et, ligger verdens måske mest berømte stadion ligeledes i London, nemlig det legendariske Wembley Stadium. De 10 klubber fordeler sig således i hhv.

Premier League:
Arsenal, Chelsea, Tottenham, West Ham, Crystal Palace og Queens Park Rangers.

The Championship:
Millwall, Fulham, Charlton og Brentford.

De mange klubber i London betyder, at man ofte kan nå to eller tre kampe på en weekend, hvis man planlægger sin fodboldtur grundigt på forhånd. Skal man se to kampe på én dag, skal man dog være opmærksom på at London er en storby og det kan tage lang tid at komme på tværs af byen, både med taxa og ‘tuben’.

Find rundt i fodbold-London

Som nævnt er London er en storby også geografisk set. Derfor kan det være rart at danne sig et overblik over, hvor klubberne er placeret i forhold til hinanden. Overordnet set kan London, fodboldmæssigt, opdeles i fire områder (nord, syd, øst og vest). Klubberne placeret således:

Nordlondon: Tottenham og Arsenal.
Østlondon: West Ham.
Sydlondon: Millwall, Crystal Palace og Charlton.
Vestlondon: Chelsea, Fulham, Brentford og Queens Park Rangers.

Hvilke klubber skal du se og hvordan får du billet?

De fire største og mest populære klubber i London er uden tvivl Arsenal, Chelsea, Tottenham og West Ham. Ud af disse er Chelsea og Arsenal de mest succesfulde og dem, der har vundet flest titler. Derfor er disse klubber også nogle af de sværeste at få billetter til – og billetterne til disse klubbers kampe er ofte de dyreste. Priserne starter omkring 300-400 kr. op så opefter.

Skal man tale om det største lokalderby i London, er det kampen mellem Tottenham og Arsenal. Begge klubber ligger tæt på hinanden i Nordlondon og de to klubbers fans bryder sig bestemt ikke om hinanden. Kampen kaldes populært ‘The North London Derby’ og er særdeles efterspurgt og en stor fodboldoplevelse. Pga. den store efterspørgsel og popularitet (også i udlandet) blandt, især de fire store klubber, er billetpriserne skyhøje og andelen af turister fra udlandet på stadion er høj. Desværre er meget af den klassiske engelske fodboldstemning derfor forsvundet fra disse klubbers kampe.

Vil man opleve den ‘ægte’ engelske fodboldstemning i London, kan det anbefales at man tager ud og ser nogle af de lidt mindre klubber. Her er billetpriserne mere overkommelige og her vil man opleve den gamle stemning, som de engelske stadion er så berømte for.

Billetter kan købes på klubbernes hjemmesider (som findes via en enkelt Googlesøgning). Alternativt findes der masser danske rejsebureauer, som arrangerer fodboldrejser til London, hvor både kampbillet, hotel og flybillet er inkluderet.

Vil du på fodboldrejse til London?

Har du fået lyst til at se fodbold i London, så læs mere om fodboldrejser generelt på VisitFootball.dk, herunder også en omfattende guide til fodbold i London.

 

Indlægget er skrevet af Claus Bermann

Share This Post

Skriv et svar

Your email address will not be published. Email and Name is required.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>